Charlton in (SE) 7 Heaven
Charlton skrev historia när man som första lag på 16 månader klarade av att besegra Chelsea på Stamford Bridge. Vi är stolta över att kunna presentera en matchrapport skriven av vår man som beskådade matchen från "Shed End".
Matchreferat
1-0 Terry(41), 1-1 Bent(45).
Slutresultat 1-1 efter full tid och förlängning.
Straffsparkar
Omgång 1: Robben Mål, Bent Mål
Omgång 2: Huth Miss, Bothroyd Mål
Omgång 3: Gudjohnsen Mål, Holland Mål
Omgång 4: Lampard Mål, Hreidarsson Mål
Omgång 5: Drogba Mål, Hughes Mål
Varningar
Chelsea: Essien, Gerimi, Terry.
Charlton: Hughes.
Laguppställningar
Chelsea: Cudicini, Ferreira, Bridge(61), Huth, Terry, Essien, Gerimi, Gudjohnsen, Wright-Phillips(61), Robben, Crespo. Avb: Cech, Cole(61), Diarra, Drogba(83), Lampard(61).
Charlton: Andersen, Young, Hreidarsson, El Karkouri, Powell, Rommedahl(64), Holland, Murphy(82), Hughes, Ambrose(74), Bent. Avb: Kiely, Bothroyd(74), Kishishev(82), Spector, Thomas(64).
Domare: A Wiley Publik: 42 198
Vores helte fra SE7 var spillerne bag en af de største Charlton Athletic triumfer inden for de sidste par år.
Allerede onsdag middag kunne jeg se en hel del Chelsea trøjer (og også et par røde Addicks) i by-billedet, da jeg var nede for at hente min lunch. Billet priserne var sænket. Efter at Chelsea bl.a. havde taget 48 pund for billetter til Anderlecht, og indså at en del af deres fans blev væk i protest, valgte man at sætte priserne ned til 20 pund for dette Carling Cup tie mod et andet London hold, vores stolthed, Charlton Athletic.
Så der var lined up til et opgør mellem West London og South East London, og atmosfæren var ikke til at tage fejl af. Verjet var perfekt til aften fodbold, og Stamford Bridge var udsolgt. Away supporterne sad en af mål-enderne, nærmere betegnet The Shed End (før i tiden sad vi i East Lower). Chris Perry, Jonathan Spector, vores bulgarske Kishishev samt Smertin var ikke blandt de 11 startende.
Smertin kan som sagt ikke spille, da han netop er udlejet af Chelsea. Ind kom Talal El Karkouri, Chris Powell, Matty Holland og Bryan Hughes.
Chelsea havde også skiftet rundt på deres hold efter "blamagen i Liverpool", hvor det kun blev til 1-1 mod Everton. Men se hvilken hold: Cudicini, Ferreira, Terry, Huth (ham kommer vi tilbage til senere), Bridge, Wright-Phillips, Essien, Geremi, Robben, Gudjohnsen og Crespo. Skræmmende hold at vores 11 helte fra syd-øst London skulle møde på Stamford Bridge.
1 halvleg
Dommer Wiley fløjtede kampen igang, og Chelsea var klart dem der kom bedst ud af start hullerne. Der blev lagt et pres på Charlton, men via stærkt forsvars-spil smed vi grus i Chelsea-maskineriet. Der blev vist Chelsea tænder efter 10 min. hvor Stephan Andersen kommer på arbejde efter at Paulo Ferrira forsøg. Men det skulle blive værre. Ca. 15 senere kommer Wayne Bridge fri i Chelsea's højre side og lægger bolden ind til argentineren, Hernan Crespo, der dog heldigvis header forbi vores mål. Men der var ikke mange centimeter mellem bolden og stolpen.
Puha, kom nu Charlton!
Vi begyndte selv at komme frem til chancer, bl.a. ved et Rommedahl skud, der dog var let for Carlo Cudicine. Men helten fra Fratton Park i lørdags, Darren Ambrose, havde et farligt langskud der røg lige over målet. Det så godt ud. Vi viste tænder mod Chelsea, og så på selveste Stamford Bridge, deres uindtagelige fort! Men så skete der det, som der absolut ikke måtte ske. Med 4 minutter igen til halvleg, er folk langsomt begyndt at gå ned for at hente øl til halvlegen (kampen blev vist på TV nede ved øl-boden), og Chelsea fik et hjørnespark. Den hollanske magiker, Arjen Robben, sender den ind over, og John Terry er stærkere end El Karkouri, og pander bolden i mål til en Chelsea føring på 1-0. Oh no, here we go again, tænkte de fleste nok (inklusiv undertegnede).
Men i 1. halvlegs tillægstid, sender Cudicini et udspark som Englands number 2, Luke Young, header tilbage mod Chelsea enden. Situationen ser let ud for Chelseas tyske forsvarsspiller, Robert Huth. Han skal bare heade bolden tilbage til Cudicini, men han får ikke fart nok på hovedstødet! Og hvem kommer løbende lige bag ved ham? Det gør såmænd ingen ringere end vores målsluger...yes, you guessed right...Darren Bent! Han udplacerer resolut Cudicini, og pludselig er vi tilbage i matchen! Ja, det var et heldigt mål på en stor Chelsea fejl af Robert Huth, men man skal have en portion for at kunne true Chelsea på deres hjemmebane.
2 halvleg
startede med rimelig store Chelsea chancer. John Terry skyder forbi efter en ripost fra et forsøg på frispark fra Robert Huth. Pludselig spiller Robben Gudjohnsen helt fri, men Stephan Andersen redder i denne giftige situation, der mere eller mindre kunne have slukket festen. Derefter bringer Chelsea Lampard og Cole på banen. Banen forlades af Wayne Bridge og Wright-Phillips. Hernan Crespo prøvede at lave en kopi at et Gianfranco Zola mål der blev scoret fra få år siden. Han "flickede" bolden med hælen, men heldigvis fra han ikke succesfuld i sit forsøg, da bolden ramte sidenettet.
Puha, 30 min. tilbage, og stemningen blandt Charltons supportere blev bedre og bedre. 1-1 mod selveste Chelsea på Stamford Bridge efter 60 min. fodbold. Rommedahl sagde tak for i aften, og blev udskiftet med Jerome Thomas og 10 min. senere tog Jay Bothroyd over for for Darren Ambrose. Derefter var der mere eller mindre stillingskrig indtil der var 10 min. tilbage af kampens ordinære spilletid. Danny Murphy forlader banen og ind kommer arbejdshesten Kishishev.
Chelsea ved også at dette her lugter lidt af forlænget spilletid og Didier Drogba overtager for Crespo. Med 4 min. igen får Jay Bothroyd chancen for at blive dagens helt, men Cudicini tipper bolden over mål. Dommer Wiley fløjter kampen af, og samtlige 42,000 tilskuere på Stamford Bridge gør sig klar til forlænget spilletid.
Forlængning
10 min. ind i 1. halvleg af den forlængede spilletid opstår der uroligheder i Charlton's forsvars felt. Andersen redder et Drogba forsøg, men John Terry's støvler kom lidt for tæt på den danske målmand, efter at han havde sikret sig bolden, og Terry måtte indkassere en advarsel. Trætheden er begyndt at melde sig hos Curbishleys drenge, og som Charlton fan sidder man nervøst og bider negle. Aftenens uheldige helt, Robert Huth, havde et dobbelt-forsøg reddet. Først blokerede Bothroyd, og derefter El Karkouri. Netop El Karkouri udgik med en mindre skade i det 114. minut, og vi spillede dermed 10 mod 11 i de sidste 6 minutter. Drengene fra SE7 undgik dog skærene, og dermed stod menuen på straffesparks konkurrence.
Straffesparker
Måske ikke den retfærdigste måde at afgøre end fodboldkamp på...men vi ved vist alle hvor underholdende og nervepirrende det er. Curbishley fortalte selv bagefter at han havde problemer med at finde 5 straffesparks skytter, da de fleste var nervøse. Bla. Bent og Hughes meldte sig dog frivilligt, men hvis vi var nået forbi de 5 spark, så ville Curbishley set sig nødsaget til at tvinge en af de rød-trøjede til at tage et spark. Dramaet skulle udspilles foran Matthew Harding Stand, dvs. stik modsat af The Shed End, hvor The Followers of The Addicks befandt sig.
Arjen Robben scorer først for Chelsea, og Bent sender derefter Cudicini den forkerte vej. 1-1! Aftenens uheldige helt, Robert Huth, var næste mand for Mourinho's udvalgte hold. Han sender et kraftfuldt spark til venstre, men Stephan Andersen har udset ham, og redder. Jubelen bryder løs i The Shed End. Da Jay Bothroyd derefter sender bolden under Cudicini til 2-1, begynder man for alvor at tro på at der var noget stort under opsejling.
Gudjohnsson placerer bolden i midten af målet, men Holland er ligeså sikker, da læderkuglen placeres til venstre for Cudicini. 3-2 i The Addicks favør! Lampard scorer sikkert, og Hreidarsson scorer aftenens flotteste straffespark og fejrer det med en flik-flak foran Chelsea's fans. Nu blev det ubehageligt. Så tæt på...men kan vi virkelig? Kan vi virkelig slå Mourinho for første gang på Stamford Bridge, siden han tog over fra Claudio Ranieri?
Chelsea havde ikke tabt hjemme siden februar 2004, hvor Arsenal slog dem 2-1.
Chelsea SKAL score på deres 5. spark. Ellers er vi videre. Drogba tager tilløb og placerer bolden i venstre side af målet. Andersen er derude. Redder han den? Nej! Han misser lige nøjagtig. Flere Charlton fans troede at bolden var reddet, men jublede for tidligt. Nej nej! Så slipper vi ikke. Vi skal score på vores 5. spark, som skal udføres af Bryan Hughes.
Ja, Bryan Hughes som vi købte af Birmingham City sidste sæson. Han insisterede som sagt på at sparke, da han var i samme situation et par år tidligere i Carling Cup finalen mod Liverpool, på selveste Millennium Stadium i Cardiff. Han eksekverede succesfuldt, men Liverpool løb alligevel med titlen til sidst. Det føles som minutter, rettere end sekunder, inden Bryan Hughes påbegyndte sit tilløb. Han sender Cudicini den forkerte vej, og sensationen er en realitet! Charlton Athletic sendte de forsvarende Carling Cup mestre fra Chelsea ud af Carling Cup turneringen!!!
Jublen ville ingen ende tage. På tribunerne omfavnede folk hinanden i vilde jubel scener, men det var præcis en spejlbillede af hændelserne på banen. Bryan Hughes blev på det nærmeste overfaldet af sine medspillere. Alle spillerne kom bagefter hen til The Shed End hvor de blev mødt af en kæmpe applaus, efter denne super-bedrift. Fantastisk følelse at forlade Stamford Bridge bagefter.
Eneste minus var at pubberne var ved at lukke, og man ikke kunne fejre sejren bagefter (p.g.a. forlængede spilletid og straffesparks-konkurrence, ja klokken var gået hen og blevet 22.30, inden sejren var i hus).
Farvel og godnat, Chelsea!
Charlton Athletic...vi lever endnu!!!
Sajid Choudhary - numer optimist