Frölunda - Skellefteå
Inför Villa - Charlton
Imorgen skal vores helte så en tur til Birmingham. Nærmere sagt Villa Park, hvor The Claret & Blues tager imod os.
Generelt plejer The Addicks at skulle gå tomhændet fra Villa Park. Bortset fra sidste sæsons ekstremt kedelige 0-0 kamp, har vi altid tabt. Vi skal faktisk tilbage til 1999, for at finde en Charlton sejr (Danny Mills i sidste minut).
Efter en fantastisk sæsonstart er de fleste af os vel ved at komme ned på jorden igen. På hjemmebane har vi generelt været ringe, hvorimod vi på udebane havde max points...indtil vi løb ind i en ordentlig øretæve på Ewood Park, da Blackburn slog os 4-1. Er alarm klokkerne ved at ringe? Vi ligger lige nu på en 9. plads, og taber vi til Villa, ser det ikke for godt ud. For ugen efter har vi en svær hjemmekamp mod Man City.
Villa har haft nogle skuffende sæsoner, hvor de er sluttet i den nederste halvdel af ligaen. Derfor blev der brugt godt med penge i sommerpausen, og Milan Baros, Kevin Phillips og Wilfred Bouma blev hentet til klubben. Det har dog ikke hjulpet besynderligt meget for David O'Leary's hold, da de kun har formået at vinde 3 kampe. Taber Villa til Charlton imorgen, begynder træner-sædet at blive varmt under O'Leary.
Hvis vi skal vinde imorgen, skal vi have Smertin op på samme niveau som han var tidligere på sæsonen. Han og Danny Murphy har vist sig at være et godt makker-par, men det har knebet lidt på det sidste. Desuden bør Jerome Thomas have chancen fra start, istedet for Rommedahl, som har været dårlig på det sidste.
Ambrose er selv-skrevet til start opstillingen.
Come on you Addicks! Lad os tage alle 3 points imorgen, og lad os komme tilbage på rette spor!