Everton - Charlton 3-1
Ak ja, hvad kan man snart forvente af vores hold? Når forsvaret simpelthen ikke VIL være på tæerne hele tiden, hvad kan vi så forvente? Idag scorer Everton på 3 setpieces! Det kan simpelthen ikke være rigtigt!
Nå, hvor skal jeg begyndte?
Der var kun een forskel fra det hold som slog West Ham nytårsaftensdag. Ud gik bulgarske Kishishev, og ind kom Danny Murphy istedet. Efter en skrækkelig sæson-start er det begyndt at se bedre ud for Everton. For et par uger siden var de i dyb krise, men efter 2 sejre i træk er de kun 2 points efter Charlton. Mareridtet startede i det 8. minut. Kevin Kilbane bliver fældet af Dennis Rommedahl i straffesparks-feltet, og Uriah Rennie peger omgående på 11-meters pletten, og uddeler desuden et gult kort til den hurtige dansker. James Beattie tager sig af straffesparket som norske Thomas Myhre redder, men Beattie tager sig af riposten, og der står 1-0 til Everton.
Frustrerende at se hvor mange gange at Charlton's målmand redder straffespark, for derefter at se riposten gå i mål. Jeg kan nævne Shearer vs Kiely for 2 sæsoner siden på St. James Park. Desuden Makelele vs Andersen på Stamford Bridge i sidste sæson, og ej at forglemme Barton vs Kiely i starten af December, da vi fik en ordentlig 2-5 røvfuld af Man City.
Nå, tilbage til kampen. I det 15. minut er hjemmeholdet tæt på at fordoble føringen, da Tim Cahill header tæt over mål, efter et Arteta hjørnespark. 2 min. senere udlignede vi, og det gav store forhåbninger. Murphy og Young udførte et frispark hurtigt, og efter et par afleveringer får Young den sendt indover, men bolden heades fri. Den lander heldigvis direkte hos sidste sæsons matchvinder, Matt Holland, og han knalder den ind fra hjørnet af straffesparks-feltet. 1-1! Tak for den hurtige udligning. Efter 1/2 times spil, er der fare på færde i begge målender.
Først forsøgte Duncan Ferguson sig med et saksespark, men Myhre stod hvor han skulle. Dernæst var en lang aflevering fra Jon Fortune headed videre af Bartlett, og modtageren, Liverpool-fødte Bryan Hughes, får bolden med ind i feltet, men hans skud går over mål fra tæt hold. Øjeblikket efter var der igen en stor chance, dengang i Charltons ende. Leon Osman får lagt et perfekt indlæg til Kevin Kilbane, men hans hovedstød rammer ydersiden af den højre stolpe, og går ud til målspark. 4 minutter senere header Hughes et Rommedahl indlæg over mål, og det blev Charltons sidste chance, inden Everton igen kom foran. Jon Fortune begik et frispark mod Ferguson, og hele Charlton forsvaret stod og snork-sov, pånær Luke Young, men han kunne ikke forhindre Cahill i at score på hovedstød via undersiden af overlæggeren, efter et hurtigt taget Arteta frispark. 2-1 og spillerne kunne gå til halvleg.
I starten af 2. halvleg skød Murphy over mål fra kanten af straffesparks-feltet og i den anden ende headede Osman direkte på Myhre. Men efter 59 minutter skete det igen: Frispark tages af Arteta, og hvem finder han inde i feltet? Australieren Tim Cahill, som igen header bolden i mål. 3 set-pieces, 3 mål! Med 23 min. tilbage af kampen, foretager Alan Curbishley en dobbelt-udskiftning. Ud gik Bryan Hughes og Danny Murphy, og ind kom Darren Ambrose samt Radostin Kishishev. Det forhindrede dog ikke Tim Cahill i score til 4-1, men heldigvis annulerede dommer Uriah Rennie målet.
Minuttet efter kom Lisbie ind istedet for Rommedahl, og efterfølgende header Jon Fortune et Kishishev indlæg på indersiden af stolpen. Heldet var så sandelig hellere ikke med Charlton idag, men spørgsmålet var om vi havde fortjent noget af denne kamp? Ambrose havde en kæmpe chance for at reducere til 2-3, efter et Chris Powell indlæg, men han formår at heade over mål. 2-måls skytten Tim Cahill havde kampens sidste chance, da hans kanonskud i sidste minut tager stolpen.
Øv bøv! 2006 starter med et Charlton nederlag, og bestemt hellere ikke lovende spil.
Next stop, Sheffield Wednesday i cuppen. Taber vi den, saa kradser krisen mere end nogensinde før!
