Dortmund - 1. FC Köln2 - 2
Charlton - Portsmouth 2-1
Tja, fortjent kan det bestemt ikke kaldes, men vi formåede at bibeholde den gode form på hjemmebane
Det blev til et gensyn med Dean Kiely og samtidig også en sjælden mulighed for at se Osei Sankofa i aktion. Samme Sankofa spillede sidste gang på 1. holdet for næsten 3 år siden, da vi tabte 4-1 ude mod Manchester United.
Solen skinnede, og over 25 000 tilskuere havde fundet vej til The Valley for at se om Charlton kunne holde den flotte hjemmestatistik siden nytår. Derudover hænger Portsmouth i et nedrykningsdrama sammen med Birmingham City og West Bromwich. De havde brug for alle 3 points, men Lady Luck smilte bestemt ikke til dem igår.
Der skete ikke meget foran målene i 1. halvleg, men Pompey var rimelig giftige efter 10 minutter, da et hjørnespark fra Andres D'Alessandro blev headet tæt forbi stolpen af Noe Pamarot. I det 25. minut måtte Marcus Bent udgå, da han fik sig en mindre skade. Ind kom istedet kæmpen, Jay Bothroyd. Men der skulle mere aktivitet på Charlton's udskiftningsbænk. Jonathan Spector måtte bæres fra banen, og ind kom istedet Sankofa. Han gjorde det rigtig fornuftigt resten af kampen, men kunne ikke forhindre D'Alessandro i at bringe det nedrykningstruede hold fra sydkysten på sejrskurs, men et smukt skruet spark fra kanten af straffesparks-feltet. Myhre var chanceløs, og pludselig stod der 1-0 til Pompey, og det var bestemt ikke ufortjent, da de virkede langt mere organiserede.
2. halvleg startede bestemt hellere ikke meget bedre. Der var blevet plads til Darren Ambrose på bekostning af Jerome Thomas, som ikke spillede nogen speciel god kamp, og den udskiftning skulle vise sig at bære frugt senere hen. 10 min inde i 2. halvleg viser vi så endelig lidt farlighed, da Gonzalo Sorondo får hovedet på et Ambrose hjørnespark. Desværre bliver den blokeret af en Portsmouth spiller. Spillet bølger lidt frem og tilbage, og det er bestemt ikke pænt. Det virkede som om at Portsmouth havde totalt styr på begivenhederne, og CAFC supporterne blev mere og mere utålmodige. Både D'Alessandro og Todorov er tætte på, men Myhre holder os inde i kampen.
Kampuret viser 77 minutes da Bent pludselig slipper forbi sin oppasser og serverer bolden på et sølvfad til Bryan Hughes. Alt hvad den tidligere Birmingham City spiller behøvede var at sætte indersiden på bolden. Bingo! Dybt ufortjent, men rart at se på, specielt med de rød-hvide Charlton briller. Minuttet efter slipper Ambrose forbi et par Pompey spillere, men hans forsøg bliver blokeret i skudøjeblikket. Så var der endelig gang i kampen!
Med 9 min igen får Darren Bent panden på et Bothroyd indlæg, men uheldigvis lige over Dean Kiely's mål. Så let skulle Pompey ikke få det 2 min senere. Bent viser sin hurtighed ved at spurte forbi Noe Pamarot, og i 1 mod 1 situationen med Kiely svigtede vores topscorer ikke. 2-1, og jublen ville ingen ende tage hos The Addicks supportere. Minuttet efter er Ambrose alene med Kiely, mens hans forsøg på at lobbe bolden blev luret af vores gamle målmand.
I de sidste par minutter af kampen var Portsmouth tæt på et par gange, men vi holdt stand, og 3 heldige og ufortjente points var tjent hjem på kontoen.
Sikke dog en dejlig dag!