Lagbanner
2016-08-21 17:00

West Ham - Bournemouth
1 - 0

Tottenham - Charlton 5-1

Ak ja, lørdagens kamp mod Spurs gjorde det bestemt ikke sjovere at være Charlton fan.

Efter sejren mod Blackburn havde de fleste af os håbet på at Charlton kunne skabe et godt resultat i nord London. Og det så da også sådan ud i starten! Vores helte startede kampen rigtig godt. Vi var klart det farligste hold, hvorimod Spurs virkede usikre. Inden for 12 minutter havde både Amady Faye og ex-Spurs Andy Reid to skud på mål. Begge skud fløj dog langt over mål. Men vi blev aldrig rigtig farlige! Bent og unge Lloyd Sam havde også et par forsøg, men det var som om at vi manglede saft og kraft.

Efter 25 minutter var der fare på spil i Charlton's eget straffesparksfelt. Michael Dawson falder teatralsk efter at have kæmpet om kampen med Faye. Først ser det ud til at dommeren dømmer straffespark, men heldigvis dømte han bare målspark. Men det var starten på Spurs dominansen der skulle vare resten af kampen.

En godt spillende Aaron Lennon finder med en smart aflevering Berbatov der pludselig befinder sig alene med en fremstormende Scott Carson. Desværre får bulgareren bolden smart prikket forbi vores målmand, og hovedparten af de 35 565 tilskuere kunne juble.

Men det skulle blive meget værre. Luke Young mister bolden på vejen op af banen og Lennon opsnapper bolden. Hans indlæg heades væk af tirsdag aftens matchvinder, El Karkouri, men lander for fødderne af finnen Teemu Tainio, som helt fri kanonerede bolden i målet til en lidt ufortjent 2-0 føring til Tottenham Hotspurs.

Spurs var klart farligst nu, men med 2 minutter igen modtager Andy Reid bolden på venstre siden. Han slipper smart forbi en Spurs forsvarsspiller og indlægget afrettes af Dawson. Paul Robinson får fingrene på bolden, men det er ikke nok til at forhindre en reducering. 2-1, og håbet var tilbage. Bortset fra et giftigt frispark til Spurs, hvor Defoe via Charlton muren sendte bolden over mål, kunne vi andre smile lidt over vores vigtige reducering.

2. halvleg skulle vise sig at blive ekstra slem, set med Addicks øjne.

Et Teemu Tainio indlæg finder Berbatov der header den ned til Malbranque, som smart tæmmer bolden med brystet, inden han udplacerer Carson. 3-1, og nu så det for alvor skidt ud.

Men 2 minutter senere var det Charlton's tur til at få et frispark lige uden for straffesparksfeltet. Talal El Karkouri forsøgte at gentage mesterstykket fra i tirsdags, men bolden fløj både over Spurs muren og målet. 8 minutter senere mister Bryan Hughes bolden på midtbanen, og Aaron Lennon var igen manden der opsnappede bolden. Hurtigt spillede han Jermain Defoe fri, og Scott Carson kunne ikke forhindre scoringen. 4-1, og nu havde man mest af alt bare lyst til at forlade White Hart Lane.

3 minutter senere er Dimitar Berbatov foran Faye og El Karkouri. Typisk for vores forsvar har de to muligheder for at vinde bolden, men istedet for at få sparket væk er Berbatov pludselig 1 mod 1 med Carson, og han kan køligt sparke bolden mellem benene på vores ellers normalt fremragende målmand.

5-1 og kampen var endegyldig tabt. Spurs slappede af, og lod os komme frem til 3 store chancer. Den første, da Rommedahl slap fri og fra en skarp vinkel tvang den engelske landsholdsmålmand, Robinson, til et flot refleksredning. Derefter endnu et Rommedahl gennembrud. Bolden sendes ind til en helt fri Amady Faye, som bare skal sætte foden på bolden. Utroligt nok sender han bolden langt over mål. Typisk for Charlton's indsats! I sidste minut spilles Darren Bent helt fri. Han udplacerer Robinson, men bolden sniger sig desværre også tæt forbi mål.

Dommer Mike Dean fløjter derefter kampen af, og vi må alle sande at mareridtet fortsætter. Kampens resultat var skrækkeligt, men det skal siges at Spurs scorede på næsten alle deres chancer.

Gid vi var lige så effektive...

Sajid Choudhary2006-12-12 09:20:00
Author

Fler artiklar om Charlton