Fodboldgiganter i knæ
Danske flamenguistan Andreas Knudsen gästar SvenskaFans och konstaterar att Rio-lagen haft ett motigt år.
Vasco – klubben med seks nationale og to sydamerikanske mesterskaber, startede sæsonen med ét mål for øje, nemlig at komme tilbage i den bedste række. Det skulle dog vise sig at være en pinefuld rejse til det hellige land.
Turen ned i næstbedste række kom som et chok for mange Vascainos, og den sidste kamp i 2013 endte med, at frustrationerne fik frit spil. Vasco mødte Atlético-PR og skulle vinde for at overleve. Desværre kom fodbolden i anden række, da kampen blev skæmmet af et frygteligt masseslagsmål startet af de frustrerede vascainos. Slagsmålet gjorde kun Vascos situation værre, da de herefter blev dømt til at spille to kampe uden tilskuere. Trods håbløsheden regnede man med, at opholdet i den næstbedste række kun var midlertidig, men livet i Serie B var ikke så let, som man først havde forventet. Holdet lagde ud med kun et enkelt point i de to første kampe. Turen tilbage til den brasilianske fodboldelite skulle altså ikke blive en spadseretur. Undervejs i turneringen var Vasco flere gange også tæt på at snuble, da de gang på gang spillede uafgjort. Efter de 38 kampe lå Vasco på 3. pladsen, og selvom de dermed var tilbage i den bedste række, måtte de se sig overgået af de knap så traditionsrige hold Joinville og Ponte Preta på 1. og 2. pladserne.
De tre andre klubber i Série A gav deres fans flere sorger end glæder. Fluminense startede sæsonen som det mest upopulære hold i rækken, da de sidste år var rykket ud af Serie A men holdt sig oppe med en skrivebordsejr. Selvom mange ikke regnede Fluminense for noget, kom de godt fra start og holdt sig godt til i den øverste halvdel af tabellen – og fulgte trop i pokalturneringen. Selvom Fred ikke leverede varen til VM, var han skarpretter hos de stribede og endte sæsonen som topscorer med 18 mål. At Fred blev topscorer skulle imidlertid vise sig at være det eneste lyspunkt for Fluminense i 2014. Efter VM gik det ned af bakke, og holdet fik slingret sig i land og endte på en 6. plads – 8 point fra den forjættede 4. plads, der giver adgang til Copa Libertadores. Pokalturneringen fik også en brat afslutning, da Fluminense smed en 3-0 sejr over bord, da de hjemme tabte 2-5 til América-RN fra næstbedste række.
Værst gik det dog for Botafogo, der til næste år skal møde hold som BOA Esporte, Ceará og ABC i stedet for giganter som Grêmio, Cruzeiro og Corinthians. Hele sæsonen har været en kæmpe deroute for ”Fogão”, der gik 2014 i møde med en 4. plads og en billet til Copa Libertadores i bagagen. Klubben kæmpede dog forgæves for overlevelse, og selv profiler som Jefferson kunne ikke forhindre, at holdet med mange snævre nederlag sigtede direkte mod næstbedste række. Bedste resultat for de sort-hvide var efter 15. runde, hvor klubben lå på en 12. plads. Derefter gik det støt nedad, og siden 22. runde lå holdet under stregen. Copa Libertadores blev heller ingen dans på roser for ”Fogão”. Godt nok lagde de ud med en 2-0 sejr over San Lorenzo, der senere vandt turneringen. Klubben holdt dog ikke niveauet, og da gruppespillet var færdigt, lå Botafogo sidst med 7 point efter 6 kampe. Det er ikke kun på banen, at Botafogo har problemer. Klubbens økonomi ligger i ruiner, og da spillernes utilfredshed steg, valgte de at tage bladet fra munden. I lokalderbyet mod Flamengo d. 27/7 gik de på banen med et kæmpe banner med skriften: ”Vi er her fordi vi er professionelle og for jer fans.” Mismodet hos klubben fortsatte, og da 38. runde var afsluttet, kunne de 11 spillere gå fra banen velvidende, at kampen om oprykning ikke bliver en walkover men et hårdt slid for at komme tilbage til eliten.
6 mesterskaber samt et verdensmesterskab for klubhold. Det er forbandelsen, som Flamengo slæber rundt på op til alle sæsoner. Klubben, der gjorde sig selv verdensberømt med stjerner som Zico, Nunes, Júnior og Bebeto, har det evige åg om succes hængende på sine skuldre. Sæsonen 2013 blev kun reddet, da de rød-sorte hentede en flot pokalsejr til Rio. Trods succes i pokalen endte klubben i den tunge ende af tabellen, hvilket fik mange fans til at ryste i bukserne over den kommende sæson. Året startede godt, og Flamengo kunne trods salget af topscorer Hernane lade sig kåre som vinder, da statsmesterskabet blev afgjort. Holdets nye mand var Alecsandro, som var hentet ind fra Atlético MG – Alecgol var manden på pletten og sørgede for succesen i statsturneringen. Efter turneringssejren steg forventningerne, men skeptikerne sørgede for at holde liv i pessimismen. Som pokalvinder sikrede Flamengo sig en plads i Copa Libertadores, hvor modstanderne i gruppespillet hed Emelec, León og Bolivar. Trods gode takter endte Flamengo som nummer 3 i gruppespillet til stor skuffelse hos fansene.
Præstationerne i ligaen var heller ikke værd at prale af. Klubben startede middelmådigt, og trods en imponerende sejr over Palmeiras valgte klubben at tage afsked med træneren Jayme de Almeida. Afløseren Ney Franco holdt heller ikke længe, og selvom han havde lovet guld og grønne skove, lå Flamengo isoleret på sidstepladsen efter 13. spillerunde. De manglende resultater resulterede i en fyring, og Flamengo valgte at hive en gammel kending ind i manegen, nemlig Vanderlei Luxemburgo. Selvom mange havde deres tvivl, gjorde Luxemburgo det umulige og fik rykket holdet væk fra sidstepladsen op på en 10. plads, hvilket må siges at være godkendt, situationen taget i betragtning. Mange havde samtidig håbet på, at Flamengo kunne gentage succesen i pokalturneringen, men selvom holdet overraskede mod Coritiba i kvartfinalen, måtte de se sig slået og ydmyget af Atlético-MG i semifinalen. Nederlaget var ikke kun en bet til Flamengo men et nederlag for fodbolden i Rio. De fodboldglade cariocaer måtte sidste sæson se mesterskabet gå til Cruzeiro fra Belo Horizonte, og til deres store ærgrelse gik begge vigtige pokaler i år til Brasiliens nye fodboldhovedstad.
Set udefra har det været et rædselsår for de store Rio-klubber, og selvom Flamengo er ved at komme på ret køl, kan sæson 2014 ikke betragtes som en succes.
Hvad har klubberne så at se frem til i det nye år? Generelt set skal klubberne se indad og lade fodbolden komme før direktionsgangenes behov og interesser. Samtidig skal økonomien vendes, da klubbernes pengekasser bløder. Hos Flamengo fik enkelte fans nok og startede bevægelsen Fla em Dia, der ved hjælp af donationer fra de mange fans skal hjælpe med få bugt med klubbens gæld.
Samtidig vil det være fordelagtigt, hvis klubberne begynder at investere i egne spillere frem for dyre stjerner, der tænker mere på penge end på resultater. Det er klart, at der er brug for profiler og stjerner, men når talentmassen samtidig kan levere talentfulde spillere, burde en kombination af begge dele kunne hjælpe klubberne på vej. Derudover skal klubberne tænke ”ikke-brasiliansk” og sætte tæring efter næring. Klubbernes arrogance har kostet dyrt, og fortidens bedrifter er ikke ensbetydende med evig succes. Hvis Flamengo, Fluminense, Vasco og Botafogo skal tilbage i toppen, vil det være en krævende proces, som kan tage flere sæsoner Men om fansene og direktionen de næste par år vil være tilfredse med lunkne midterplaceringer, er en helt anden sag.
