Lagbanner
Gästkrönika: Tankar kring Flamengos säsong 2015

Gästkrönika: Tankar kring Flamengos säsong 2015

Den mycket initierade danske flamenguistan Andreas Knudsen ger sin syn på Flamengos säsong 2015.

2015 var endnu en sæson, hvor de store klubber i Rio havde de sekundære roller i brasiliansk fodbold og dermed kun kunne se til, da de traditionsrige klubber fra f.eks. São Paulo og Belo Horizonte toppede ligaen. Den bedste placering tilfaldt Flamengo, der endte på en ikke specielt prangende 12. plads (ud af 20 hold). For de evige rivaler fra Fluminense blev det - selv med ”Farlige” Fred og Ronaldinho på holdet - ikke til mere ned en 13. plads. For Vasco var sæsonen endnu værre. Holdet var vendt tilbage til den bedste række men formåede ikke at leve op til klubbens stolte traditioner. Fra start var Vasco spået en tilværelse i den kedelige ende af tabellen og var i nedrykningsfare hele året. Ud af de 38 spillede runder var Vasco på sidstepladsen hele 13 gange, og selvom en god slutspurt kunne have reddet dem, snublede de i sidste runde og rykkede dermed ned. Botafogo, der huskes for spillere som Garrincha og Túlio Maravilha, tilbragte dermed 2015 sæsonen i næstbedste række, og er tilbage igen når 2016 starter. Alle Rio-holdene hungrer efter succes, og Flamengo er ingen undtagelse.

Op til sæsonen 2015 var humøret højt, og mange så lyst på den kommende sæson. Flamengos bramfri træner Luxemburgo så ud til at have fået styr på tropperne. Det startede også fint, da de rød-sorte lagde godt ud i statsturneringen Campeonato Carioca, der betyder meget for de deltagende hold, selvom det objektivt set kun er en opvarmningsturnering for de store hold, inden sæsonen starter i maj. Flamengo startede godt ud og endte på en fin 2. plads i gruppespillet efter 11 sejre, 3 uafgjorte og et enkelt nederlag. Og det var kun en ringere målscore, der gjorde, at Botafogo tog gruppens førsteplads, som udløser sæsonens første pokal. For at finde en statsmester går top 4 videre i semifinaler og finale. For Flamengo blev de to semifinaler endestationen, da de over begge kampe måtte se sig besejret af Vasco, der gik videre på et omdiskuteret straffespark.

Med Flamengos exit fra Campeonato Carioca begyndte de kritiske stemmer at vende sig mod klubben. Luxemburgo, der i marts havde lagt sig ud med FERJ (Rios fodboldforbund) men samtidig vandt respekt hos spillere og fans, begyndte at føle sin taburet vakle. Selvom Luxemburgos attitude vandt genklang hos, fans og journalister, vendte bøtten. Efter et tåleligt 1-0 nederlag mod São Paulo i første runde, gik det ned ad bakke. En uafgjort mod Sport fra Recife og et nederlag til oprykkerne fra Avai fik bestyrelsen nok og smed Luxemburgo på porten. Luxemburgo tog endnu engang bladet fra munden og ytrede, at truppen ikke var klar til ligaen, da holdet manglede forstærkninger og var plaget af skader. Set udefra virkede Luxemburgos fyring som en desperat handling, hvilket skulle vise sig at være et kendetegn for Flamengo for 2015. Næste levende billede var Cristovão Borges, der tidligere har trænet Vasco, Bahia, og Fluminense. Borges første kamp var mod Fluminense, som han netop havde forladt. Forventningerne var store men blev ikke indfriet, da Flamengo måtte se sig besejret 3-2, og dermed kun havde 1 point efter fire kampe. Borges, som nok var Flamengos største fejlcasting i 2015, gjorde sit bedste men fik ikke styr på holdet, der fortsatte deres slingrekurs. Med nederlag og sejre på skift blev det til sidst for meget for klubben, der valgte at fyre Borges efter et pinligt 1-0 nederlag til Vasco i pokalturneringens ottendedelsfinaler.

Manden, der overtog det varme sæde, var endnu en gammel kending, nemlig Oswaldo Oliveira, der var træner i klubben tilbage i 2003. Holdet, Oliveira overtog, var ikke i bedste forfatning, og selvom offensiven var forbedret med veteranen Emerson Sheik og den tidligere HSV-spiller Paolo Guerrero, havde de rød-sorte ikke indfriet forventningerne. Mange havde mistet modet, men Oliveira gav holdet et frisk pust og lagde hårdt ud med en 2-1 sejr over São Paulo, i hvad der viste sig at være Flamengos bedste kamp i 2015. Før kampen mod São Paulo havde Flamengo stået i stampe på 12. pladsen, som ret beset ikke kan bruges til noget. Det flotte spil og Oliveras ankomst så ud til at give bonus, hvilket vakte stor glæde hos presse og fans. De næste fem kampe hentede Flamengo 15 point, hvilket ikke er sket siden 80’erne. Med 18 point i streg var Flamengo nu pludselig i top 4, og nu ville jublen ingen ende tage. Oliveiras succes skyldtes ikke kun mindre udskiftninger på holdet men ændringer i systemet. Under Luxa og Borges spillede holdet i en 3-5-2 opstilling, men under Oliveira skiftede de til en mere klassisk 4-3-3 med Marcio Araujo og Hector Canteros som de centrale midtbanespillere. Samtidig fik han holdet til at spille mere direkte og tættere på modstanderne, hvilket også resulterede i en del advarsler og røde kort.

Med udsigten til en succesfuld sæson var stemningen vendt, og fremtiden så lys ud for de rød-sorte. Men som så mange andre ting, vokser træerne ikke ind i himlen, og midt i september var alt tilbage, som det plejede. Med tre nederlag i træk begyndte snakken igen at ulme, og da hverken Sheik eller Guerrero leverede varen, raslede Flamengo nedad i tabellen. Selvom holdet til tider viste gode takter, lykkedes det ikke Oliveira at finde melodien igen, og med flere nederlag end sejre valgte ledelsen at sætte ”O Professor” (professoren) på porten. Sæsonens sidste kampe blev varetaget af den evige assistent Jayme de Almeida, men da sæsonen på daværende tidspunkt allerede var afgjort, kunne han intet gøre, og Flamengo leverede derfor en frygtelig indsats i holdets sidste to kampe.

Efter 38 runder endte Flamengo på en 12. plads med 15 sejre, 4 uafgjorte og 19 nederlag, hvilket ikke er tilfredsstillende, og hvad nederlag angik kun blev overgået af nedrykkerne fra Joinville og Góias. Reelt set burde holdet have en placering lidt højere i tabellen, men med den turbulens, som har kendetegnet 2015, har man ikke kunnet forvente mere. Mange af spillerne har leveret under vanligt niveau, og især forsvaret har været under al kritik. Bagerste kæde består af forholdsvis unge spillere, der mangler erfaring og en styrmand med pondus. Wallace, som normalt er anfører, har været ude med skader og har været en skygge af sig selv sæsonen igennem. Og trods 12. pladsen har Flamengo ligaens 3. dårligste forsvar og lod hele 53 mål gå ind.

Hvad gik galt?

Det åbenlyse svar er manglende kontinuitet. Ydermere er de skiftende trænere også en del af svaret. Men hvis man kigger lidt dybere, skal forklaringen findes i klubbens bagland. De sidste mange år har Flamengo været i en økonomisk krise, hvor klubbens gæld har påvirket spillet på banen. Efter klubpræsident Eduardo Bandeira kom til magten, har klubben dog fået mere styr på økonomien, og selvom der stadig er røde tal på bundlinjen, er det begyndt at gå den rigtige vej. I 2015 havde Flamengo 30.963 tilskuere pr. kamp - kun overgået af mestrene fra Corinthians, som havde 34.150. Det betyder også, at Flamengo har tjent godt på deres billetsalg. Samtidig har klubben strammet livremmen og har mindsket gælden gevaldigt. Dette har dog også betydet, at klubben ikke har haft mulighed for at hente de tunge drenge hjem, da pengene har været små. De skiftende trænere har, som nævnt, også været en del af de dårlige resultater. Luxemburgos åbenmundethed var måske med til at få ham fyret, og selvom han var ved at få klubben på ret køl, lykkedes det ham ikke at få gennemført sit projekt. Borges virkede mest af alt som en marionet og fik aldrig spillerne over på sin side. Olivera startede godt men brændte hurtigt ud og efterlod klubben i et tomrum i hænderne på hjælpetræner Jayme de Almeida. Et godt råd her til klubben er tålmodighed, hvilket har været en stor mangelvare de sidste par sæsoner. Efteråret 2015 har også været præget af præsidentvalg i klubben. Usikkerheden om direktionspladserne gjorde en del spillere usikre, da de ikke vidste, om de var at finde på holdkortet i 2016. Det hele toppede i november, da fem stamspillere valgte at tage på druk efter et nederlag. Her blev det Oliveira for meget, og han suspenderede spillerne til trods for deres høje status i klubben.  Hvis man skal drage paralleller til europæiske klubber, minder Flamengo meget om Hamburger Sport Verein - en storklub med potentiale, der ikke formår at indfri forventningerne og derfor skuffer både presse og fans.

Og hvad venter der så i 2016?

Klubbens nye mand hedder Muricy Ramalho, og forventningerne til den 60-årige træner er store. Ramalho har tidligere høstet stor succes hos São Paulo, og hans defensive indgang til spillet vil kun være en fordel for Flamengo. Pressen og andre trænere kalder hans stil for ”Muricybol”. Med opstillinger som 4-3-2-1, hvor man satser på en forsvarskæde med to stærke wings og en enkelt frontløber, har han holdt São Paulo i top 4 de sidste to sæsoner.

Hvis Ramalho får lov, -og ikke mindst tid - tegner det til, at der vil blæse nye vinde over Gávea. Det kræver dog tålmodighed, hvilket er en generel mangelvare i brasiliansk fodbold. I 2015 kom den tidligere AaB’er Kayke til klubben, og i efterårets fodboldmørke formåede han at være det positive indslag på holdet men står stadig i skyggen af Guerrero. Hvis Kayke, Guerrero og Sheik kan finde rytmen, og forsvaret vågner op, ser 2016 lys ud, og en plads i top 8 vil ikke være urealistisk.

Andreas Knudsendavid.berg@svenskafans.com@_david_berg_2015-12-31 09:00:00
Author

Fler artiklar om Brasilien