-

Inför Everton - Charlton

Årets første kamp foregår i Liverpool, nærmere betegnet den blå del af byen, nemlig Everton.

Imorgen skal Curbishleys Red Army en tur til Liverpool, nærmere betegnet Goodison Park. Det er et hold i krise som Charlton møder. Everton formåede at kravle over nedryknings-stregen, efter Tim Cahill's mål i det 90. minut, ude over Sunderland nytårsaftensdag. Lee Carsley, Gary Naysmith og danske Per Krøldrup er alle tilbage i truppen, efter at have været ramt af skader. Sidste år vandt vi 1-0 på Goodison Park, efter et pragtmål af Matt Holland, og hvis bedriften kan gentages, ser det for alvor ud til at Charlton's sæson er back on track.

Efter 2-0 sejren over West Ham, vælger Curbishley at fortsætte med 4-4-2 formationen. Bartlett bør have chancen igen oppe foran sammen med Bent, da han spillede en udemærket kamp mod The Hammers, og desuden stod for det 1. mål. Thomas Myhre ser ud til at fortsætte som ankermand, efter solide præstationer mod både Arsenal og West Ham. Danny Murphy er igen til rådighed, efter sit røde kort mod Arsenal, og vælger Curbishley at starte med Rommedahl igen, eller skal Darren Ambrose have chancen?

Det bliver en tæt kamp på Goodison Park, men jeg tipper på en smal 1-0 sejr til vores helte fra SE7.

Sajid Choudhary2006-01-01 23:39:00

Fler artiklar om Charlton