Mainz 05 - Augsburg
Inför Liverpool - Charlton
Forrige år lavede vi en double på Liverpool (3-2 hjemme, 1-0 ude), men sidste år gjorde Liverpool det samme ved os (1-2 på The Valley, 0-2 på Anfield Road). Kan vi gentage doublen?
Aftenskampen på lørdag står mellem de europæiske mestre fra Liverpool og vores helte fra SE7. Det er 2. gang inden for 1 måned at vi støder sammen med Rafael Benitez tropper, og som vi alle ved endte kampen på The Valley med en smuk 2-0 sejr til hjemmeholdet, efter scoringer fra Darren Bent og Luke Young i slutningen af 1. halvleg.
En svær opgave venter Curbishleys udvalgte, men helt umuligt er det ikke. For 2 år siden gik vi derfra med en 1-0 sejr, efter en hovedstødsmål af Shaun Bartlett midtvejs i 2. halvleg, men vi tabte 2-0 i sidste sæson, i en kamp som Liverpool totalt dominerede.I denne sæson har Liverpool, efter en halvdårlig start, vist sig som et stærkt mandskab, og ligger på en delt 2. plads, dog 15 points efter Chelsea. Vi ligger selv på en skuffende 13. plads, og med 11 kampe igen ved folk godt at det ikke er i år at vi skal kvalificere os til Europa, ihvertifald ikke gennem Premier League, men lad os se om vi kan kvalificere os til semifinalen i FA Cuppen for første gang siden 1947 (hvor vi vandt!). Så er Europa pludselig inden for rækkevidde.
Liverpool har kun tabt 1 hjemmekamp i Premier League i år (1-4 mod Chelsea), og der skal mere end en god Charlton indsats til, for at vi kan hive minimum 1 points med tilbage til Sydøst London. Crouch er begyndt at score oppe i front, men Steven Gerrard er tvivlsom, mens Robbie Fowler er med i truppen. Desuden ser det ud til at Jerzy Dudek starter for første gang, siden Champions League triumfen mod Milan i maj 2005, da Pepe Reina starter en 3-kamps karantæne, efter sit røde kort mod Chelsea.
Curbishley foretrækker den gamle 4-5-1 formation på udebane, men vores udebane statistik i denne sæsons Premier League (efter kampen mod Portsmouth i oktober) er mildest talt chokerende. Bortset fra kampene mod Birmingham (1-1) og Chelsea, har Liverpool ikke indkasseret nogle mål på Anfield Road i denne sæson. Det bliver uhyggeligt svært... Jeg gætter på en 2-0 sejr til Liverpool (desværre)