Brighton - Birmingham3 - 1
Matchrapport Watford - Charlton 2-2
Knap 2000 Charlton fans havde taget turen op til Watford, lige nord for London.
Med billetpriser til £10 var der rift om billetterne, og stemningen fejlede bestemt hellere ikke noget på denne første lørdag i marts måned. Charlton havde tilbagekaldt Jonathan Fortune fra Stoke City, da den islandske kæmpe, Hreidarsson stadig er skadet. Desuden havde Diawara karantæne efter sin advarsel mod West Ham United. Hasselbaink assisterede Darren Bent helt oppe i front, da Marcus Bent løb ind i en skade i sidste weekends opgør mod The Hammers.
Kampen startede i et raskt tempo med 2 ivrige hold. En høj bold kommer ind over Charlton forsvaret, og Talal El Karkouri fejler, så ungarske Priskin befinder sig helt alene med Scott Carson. Heldigvis sparker han lige på vores målmand. Et par minutter senere befinder Bent sig pludselig i en god skudmulighed og fik også afsluttet. Desværre havde Richard Lee set den, og fik den bokset ud til indkast. Minuttet efter gik det dog galt. Priskin formår at slippe igennem nede ved baglinien og får sendt bolden indover til Francis hvis hovedstød på fin vis blev reddet af Carson. Desværre endte returbolden hos Bouazza, som let kan sparke bolden ind til en 1-0 føring til hjemmeholdet.
Og de fordoblede føringen blot 6 minutter senere. Smith får fra venstre halvdel af banen sendt en giftig bold indover, som sejler direkte igennem hele forsvaret. Og ved fjerneste stolpe stod Francis klar til at sparke bolden ind fra en spids vinkel. 21 minutter spillet, og vi var bagud 2-0 mod Premier League's bundhold. Hvad var endnu værre var at vi mildest talt spillede elendigt! Man nægtede at tro at vi fejede West Ham af banen weekenden før. Det kunne let være blevet 3-0, da Fortune fik foden på et Adrian Mariappa indlæg. Heldigvis for ham og Charlton strøg bolden istedet for over mål og ud til hjørnespark. Vi havde da også selv et par chancer, men de er næsten ikke værd at skrive om. Et par halvforkølede chancer fra Hasselbaink og Ambrose var hvad det blev til.
Alan Pardew må ha' haft godt og grundigt fat i spillerne, for det var et helt forvandlet Charlton hold der kom ud til de sidste 45 minutter. En svagt spillende Jimmy Floyd Hasselbaink var blevet erstattet af kinesiske Zheng Zhi, og det skulle vise sig at være et klogt træk. Pludselig lignede vi igen det giftige hold som gennembankede West Ham United sidste weekend. Vi spillede pludselig igen flot fodbold, ført an af en imponerede Alexandre Song. Manden er 19 år gammel men har en fodboldhjerne som en på 30. 9 minutter inden i 2. halvleg viser Zhi første gang hvad han kan. Han formår at sende et giftigt indlæg ind i boksen, men desværre er der ingen Charlton fødder til at connecte med bolden. Matty Holland fik også afsluttet, men bolden strøg snert forbi den ene målstolpe. Watford havde dog ikke valgt bare at holde sig tilbage for at forsvare føringen. Et Doyle indlæg finder Francis som firsttimer bolden. Heldigvis strøg den lige over Scott Carson og Charlton målet.
Med 1/2 time tilbage finder et Jerome Thomas indlæg Darren Bent. Desværre halvklarer Lee i Watford målet, og Bent er lige nøjagtig for langsom til at følge op. 5 minutter senere viste Song for første gang sit talent. En fantastisk frispilning gennem hele Watford forsvaret finder Matty Holland, men man formår at sparke over mål til stor ærgelse for Charltons fans bag målet. Vi fik dog noget at glæde os over minuttet efter. Endnu engang rev Song Watford forsvaret i stykker med en dejlig aflevering. Denne gang fandt han en fremadstormende Luke Young der formåede at udplacere Lee. 2-1 og hopla, vi lever!
Watford kom frem til mindre chancer, men Scott Carson blev ikke for alvor sat på prøve. Istedet pressede Charlton videre. Med 12 minutter igen blev Matt Holland erstattet med Kevin Lisbie og Jerome Thomas gjorde plads til Dennis Rommedahl i de sidste 4 minutter. Og netop Rommedahl havde en fod med i vores udligning. Med 2 minutter tilbage af den ordinære spilletid fremtryller Alexandre Song en dejlig aflevering til danskeren ude på højrekanten, og hans indlæg ligger perfekt til Darren Ambrose, der header bolden ind bag Richard Lee in Watford målet. 2-2, og The Addicks supporterne gik amok i en glædesrus.
Tre minutter inde i overtiden havde vi endog muligheden for at stjæle alle 3 point. Watford mister bolden i et sidste forsøg på at hive sejren hjem, og istedet er Rommedahl lynhurtig på vej ned mod Watford målet. Han spiller bolden hen til en helt fri Kevin Lisbie, der istedet for at afslutte med det samme, beslutter sig for at tage et træk mere. Lee redder i Watford målet, men bolden ender hos Rommedahl der giver Lisbie endnu en chance. Denne gang sparker han istedet et par meter forbi målet.
Så tæt på, og så alligevel ikke.
En hæsblæsende afslutning på en underlig kamp. Vi smed næsten det hele væk i de første 45 minutter, men Alan Pardew har formået at sparke noget vindermentalitet ind i vores trup, og det viste de flot ved at få vendt nederlaget til et acceptabelt point på udebane, selv om vi stadig har et stykke op til oprykningsstregen.
