Lagbanner
League One næste ? Up the Vale !
Författaren Ragnar Lundö

League One næste ? Up the Vale !

Vi brukar publicera brev och artiklar från Port Vale fans i våra nordiska grannklubbar. Denna gång har vi fått en artikel som vår norske vän Ragnar Lundö har publicerat i en norsk tidning. Han var under 90-talet redaktör för ett norsk Port Vale magasin.

MIN KLUB: PORT VALE FC

Ragnar Lundø, webredaktør

Port Vale har været min klub siden jeg en vinterlørdag i 1988 som 11-årig og fodboldelskende dreng sad foran fjernsynet og så FA-cupkampen mellem Port Vale og Tottenham. Vale fik en tidlig 2-0-føring mod de regerende FA-cupmestre, og jeg levede mig mere og mere ind i dramaet. Jeg havde aldrig før hørt om klubben med det lidt pudsige navn, og Vale-heltene fra 3. division, der til sidst vandt kampen 2-1, blev fra den dag mine favoritter.

Den bedste spiller gennem tiderne er Roy Sproson. Han spillede 842 kampe for Vale i glansperioden i 1950’rne og frem til de magre år i starten af 1970’rne. 842 kampe er også en klubrekord som nok vil bestå til evig tid. Roy Sproson var anfører i det meste av sin karriere og var en forsvarsspiller med både stål og stil. Blot to gule kort i over tyve sæsoner fortæller lidt om hans fodboldhjerne. Sproson, som også kom fra lokalområdet, er naturligvis Vales største legende, og tidligere i efteråret kunne Port Vales fans afdække en statue af ham uden for Vale Park for at hædre hans minde og indsats for klubben. Fansene brugte ti år på at samle penge ind til statuen.
 
Den største profil på holdet er Tom Pope, topscoreren i engelsk fodbold med 19 ligamål, som har været Vale fan hele sit liv. Han havde mange sæsoner hos naboklubben Crewe, inden han blev solgt til Rotherham for £150.000. Der blev han aldrig nogen succes, chikaneret af fansen og med blot fire mål i 53 ligakampe. Han fik lov til at gå gratis til Port Vale og scorede frækt nok fire mål i Vales 6-2-sejr over oprykningsfavoritten Rotherham i september i år. Det kan man kalde svar på tiltale …
 
På holdet kunne vi godt bruge flere penge. Krise efter krise har præget klubben siden nedrykningen fra 1. division i 2000. Klubben har været under administration to gange, men nu har en ung forretningsmand set potentialet i klubben. Paul Wildes, som han hedder, er Sheffield Wednesday-fan og Vales eminente manager, Micky Adams, er Sheffield United-fan, så jeg håber ikke følelserne kommer i vejen for det professionelle samarbejde. Hans ambition er at føre klubben op til the Championship, så jeg krydser fingre for, at han har kapitalen, der skal til.
 
Bedste træner gennem tiderne er den legendariske John Rudge, der var manager fra 1983 til 1999. Sejren mod Tottenham var starten på en fremgangsrig periode for klubben. Rudge førte klubben op i den næstbedste række både i starten og slutningen af 1990’rne. I midten af 90’rne var Vale tophold i den tredjebedste række, hvor de havde mange intense dueller mod byrivalerne Stoke City. Og hvad laver John Rudge i dag? Han er en af hjernerne bag Stoke Citys comeback i engelsk fodbold, hvor han er fodbolddirektør og har været det siden 1999.
 
Den bedste kamp, jeg har set, er pokaldramaet mod Tottenham. Den holder den dag i dag – selv på DVD – spænding, nerve, dramatik, mudret græsbane, David mod Goliat, ja, et eventyr på et tætpakket Vale Park med over 20.000 tilskuere.
 
I næste kamp møder vi Sheffield United i FA-cuppens 2. runde. Det bliver en emotionel oplevelse for Vales manager, Micky Adams, som har været SUFC-fan hele livet. For to år siden gik han fra Port Vale til Sheffield United for at redde dem nedrykning fra the Championship. Den mission lykkedes ikke, han blev fyret og kom heldigvis tilbage til Vale. Og lige meget hvad resultatet bliver på lørdag, Vales vigtigste mission i denne sæson er oprykning til League One. Det ser ikke så værst ud. Kig på tabellen. Up the Vale!
 
FAKTA PORT VALE

Fulde navn og stiftelsesår: Port Vale Football Club, 1876

Kælenavn: The Valiants, The Vale

Stadion og kapacitet: Vale Park, 19.052

Hjemby: Stoke-on-Trent

Titler og trofæer: Football League Trophy. Mestre 1993 og 2001
 

Tomas Silfver2012-12-25 00:10:00
Author

Fler artiklar om Port Vale